V I L D E D E M O E R | |
|
 Hvad gør man, hvis man har et vigtigt budskab og ingen vil lytte? Lad os f.eks. bare sige, at budskabet er 'Jeg har aldrig været i Glumsø'. Man kunne trykke en T-shirt. Man kunne skrive tusindvis af SMS’er til folk man ikke kender. Man kunne drikke et glas tis i TV. Men ingen ville sandsynligvis lytte, for verden er fyldt med folk med budskaber – og af folk, der aldrig har været i Glumsø. Og så fedt kan der da heller ikke være. Eller?
Har de lamaer? Okay -- lad os tage et andet budskab: 'Mens jeg siger det her, forsvinder et regnskovs-areal på størrelse med Rema 1000' Godt. Et vaskeægte budskab. Og hvad så? Hvad betyder det? Skal vi smadre Rema 1000? Alle sammen holde vejret? Eller holde med AGF? Hente snoller? Hvad hjæper? Hvad vil du have vi skal gøre? Mens jeg skriver det hér, forsvinder en million af mine hjerneceller. En hel masse ting som jeg lige nu ved om Nykøbing-Falster revyen vil om ti sekunder være glemt. For slet ikke at tale om... Hvad var det nu jeg ville sige? Noget med lama? Nej, nu ved jeg det: Budskabernes tid er forbi.
Lad mig forklare. |
| |
|
Engang ville folk redde hvalerne. Nu er de omsider reddet, og det viser sig at hvaler er ekstremt kedelige dyr, der bruger tiden på at løse kryds-og-tværs syv kilometer nede på havets bund. Hvad laver hvaler i det hele taget? Har de nogensinde taget opvasken? Hentet øl? Eller bare sagt tak? Nej,vel? Sidder de ikke bare ude foran Fakta og drikker sig fulde? Jo!
| |
| |
|
Se f.eks. Berlin-muren. Den faldt i 1989. Og det er vel fint nok. Men i dag, mere end ti år senere er den eneste forskel, at RTL ikke længere sender 'Der Preis ist Heiss' med Harry Weinfort. Man kunne ellers vinde et helt nyt køkken og ein neues Fernseher! Men nej. Ellers er alt som før.
| |
| |
 |
I Jylland har de fattet det. I gamle dage stod der 'Luk Barsebäck' og 'Stop Oprustningen' på alle T-shirts. I dag går hver anden jyde rundt med en T-shirt med påskriften 'Drik mig fuld og udnyt mig.' Det virker. Og så er det humor. Og hammer-hammerfedt.
Jeg ved ikke hvorfor vi nogensinde forlod dét som det hele handler om: Glumsø. Og lamaer. Lad os sige at jeg tog til Glumsø. Omsider. Og stirrede på alle de der forbandede lamaer. Og kvalte dem.
|
 |
Lad os sige at Kim & Hallo tilfældigvis spillede lige præcis den dag. Lad os sige, at Tivolis pigegarde var der, nøgne, og at de overfaldt mig, flåede tøjet af mig med deres tænder og serie-hyppede mig til jeg lignede ståluld. Ville jeg være gladere af den grund?
Svaret er ja. Jeg er nemlig åh så glad for ståluld.
|