O l d   S k o o l 

  R u n  - F D B
 

DET STARTEDE SOM en bustur til Otto Duborg. Det endte med at blive en gigantisk succes for både dansk supermarkeds-handel og hip hop. Run FDB blev dannet i 1982, da Baldur vand var på sit højeste og hitlisterne blev domineret af opgør mellem Shock, Yankee, Fun og Hubba Bubba. Deres første plade "Bring Da Flaskebon" blev et giganthit i Næstved, Korsør og Lemvig. Deres næste plade "Bitches, Stiches, Varefaktura" blev stoppet af Dansk Eksem-forbund og kørt på Vestforbrænding.
 
Hvis du synes godt om politiskolen 2,4,6 og 7 vil du afgjort elske Run FDB's plader. Vi har ikke hørt noget fra dem længe - rygterne vil vide, at deres rigdom har gjort dem i stand til at købe guldkæder så store og tunge, at de simpelthen ikke længere er mobile men i stedet langsomt er på vej til at synke i jorden. Run FDB kommer aldrig til at løbe til Kvickly efter cola igen. Synd, venner.

  E K S P E R T E R N E    M E N E R :

SUNE:
Hvis du absolut VIL have skjulte sataniske budskaber fra Sepp Piontek og dynamitholdet på dine musik-CDer, så vil Run-FDB i sidste ende skuffe. Køb hellere Bros' nye skive. Den er liiige på trapperne.


 

G-MONEY SKOVGAARD:
Som dansk forbruger er jeg meget glad for Run-FDB og alt hvad de har gjort for os på hip hop- og fødevareområdet. Deres optræden i 'Rene ord for pengene' er legendarisk -- jeg har aldrig før vidst, at der er tre måneders returtid på langt de fleste hårde hvidevarer! Deres tarteletfylds-opskrifter på 'Handl dog fornuftigt, niggaz' overgår selv Ulla Tørnæs og Rakim's. Dog har jeg haft problemer med at få panten tilbage for deres CD'er. Det kan vel ikke være meningen?

 


  Print  Se alle   Næste