Modsat visse uhæderlige firmaer i
ejendomsbranchen kan jeg fuldt
ud garantere vort firmas pålidelighed.

Med mere end tre uger i branchen
hører vi til blandt de ældste og bedste
indenfor bolighandel. Besøg vor
varevogn på Amagerbrogade.
Få tilsendt katalog i diskret indpakning.

(Hatte udbules i vort baglokale)

Om 2Søm
Jeg startede denne kæde efter en oplevelse en morgen, hvor en magisk nisse befalede mig at starte et firma. Dette giver os en motivation, som ingen konkurrenter i branchen kan matche. Vi skifter jævnligt adresse, så spørg evt. efter mig på Café 33.

Ejnar Hultesøm,
Direktør

 

10103011    Attraktivt bilvrag med strandkig


Tæt på Brøndby Strand sælges denne virkeligt spændende bolig med masser af muligheder - også for børnefamilien. Boligen indeholder et næsten nyt askebæger, og den ene hjulkapsel er faktisk helt intakt: et perfekt kontor/børneværelse. Det bedste er næsten det spændende tolilet/badeværelse - havet - som ligger kun få meter fra hjemmet. Af og til kommer tidevandet, og der er belæg for at tro, at lugten af tis på den måde snart vil blive vasket helt ud. Alt i alt et utroligt fordelagtigt køb.

SagsNr 10103011
Adresse Nede ved stranden, Brøndby
PostNr / By Endnu ikke afgjort
Sæder 4
Areal 3 m2
Nettopris 4.584
Bruttopris 5.838
Udbetaling 39.000
Kontantpris 742.000


 

 

 

 

 

10103028    Legehus med te-stel

Superlækker istandsat 1V´er med virkelig flot køkken.
Hvis du sætter pris på noget, der er bygget i materialer fra Silvan, så er dette lige noget for dig.Virkelig flot - nymalet, nyafhøvlede gulve, pæne tuschtegninger på loftet. Du kommer til at bo i Hr. og Fru Frederiksens have, et ældre ægtepar, som ikke kan lide dyr og børn - derfor helst ingen sådanne. Ro klokken ni på hverdage og otte i weekender. Te-stel i plastik medfølger.


SagsNr 10103028
Adresse Italiensvej 83, haven
PostNr / By 2300 KØBENHAVN S
Værelser 1
Areal ca. 4 m2
Nettopris 8.923
Bruttopris 10.433
Udbetaling 102.000
Kontantpris 1042.000


 

 

10103022    Liebhaver-Iglo

En meget sjældent udbudt bolig: en ægte iglo, bygget denne februar af Martin på syv. Den perfekte startbolig, og se lige huslejen: kun godt 4.000 om måneden. Varme a/conto ca. 3500 om måneden. Fra entreen går du ind i lejlighedens store, lyse stue med fri udsigt til hæk. Det gule sne i hjørnet er badeværelse/toilet. Et perfekt alternativ til kollegieværelset.
SagsNr 10103022
Adresse Ollegade 373,haven
PostNr / By 2300 KØBENHAVN S
Værelser 1
Areal ca 900 cm2
Nettopris 4.584
Bruttopris 5.838
Udbetaling 39.000
Kontantpris 742.000


 

 

10103016    Bur

Har De også set burhøns i fjernsynet og misundt dyrene deres luksuriøse levevilkår ? Nu sælges hos Hultesøms ejendomhandel dette liebhaverbur med tremmegulv. Du skal bo sammen med Bamse, Flemse og godt 6000 andre høns på en af Københavns mest attraktive adresser - du kan kort sagt baske alt det med vingerne, du vil. Æg hentes hver dag klokken elleve - ellers vrides halsen om på dig.

SagsNr 10103016
Adresse Strandvejen 186
PostNr / By 3743 Charlottenlund
Værelser 16
Areal 306 m2
Nettopris 22.584
Bruttopris 28.838
Udbetaling 399.000
Kontantpris 3.742.000