Råt for usødet. På landevejen med et rockband

Alexanderband havde en overgang store problemer med deres legendariske forsanger, Ejnar Hultesøm. Det hårde landevejsliv, og ikke mindst stofferne tog hårdt på en mand der i forvejen var rimelig plim.


interview med Knurli Negersen, Bassist, af Sune Watts

SW: Kan du fortælle os på hvilket tidspunkt I begyndte at ane at der var noget galt med jeres forsanger?

KN: Det må have været omkring den tid med iltteltet. Ejnar sov hver nat i et ilttelt. Han ville kun spise franske hotdogs, da han var overbevist om at det ville give ham et ekstremt langt liv. Han blev også bedste venner med en chimpanse ved navn "GUSTER", som var totalt ulækker hele tiden.

Dér burde vi have skredet ind eller sagt noget, men det var meget sådan, "det er jo bare Ejnar". Og vi havde fandme så travlt, det dér landevejsliv, der er jo ikke tid til at tage vare på det hele.

Ejnar ville KUN gå på scenen hvis der backstage var opstillet en karrussel og et snelandskab med nisser. Han meldte sig ud af Jehova's Vidner fordi "de var for normale" og opfandt sin egen dommedagskult hvor jordens undergang var berammet ca. hver fjortende dag.

SW: Og det er dér I synes at det skulle have været stoppet?

KN: Klart. Klart. Så meget kunne ha været undgået hvis ...

SW: Hvad tænkte du, da han kørte dit hus i mergelgraven?

KN: Ja, det var selvfølgelig irriterende. Han kom i den dér gummiged. Aner ikke hvor han havde skaffet den fra, men mit hus blev allefald skubbet i en mergelgrav mens vi allesammen lå derinde med tømmermænd. Det var fejt syntes vi selvfølgelig, men har var jo en kammerat, ikke, og sådan noget tilgiver man hurtigt.

SW: Lad os tale om koncerten i Vatikanet.

KN: En katastrofe. Ejnar gik helt ned for presset ved den lejlighed. Det var et gigantisk setup, den koncert. Vi havde for det første et tusindtalligt børnekor, og på et bestemt tidspunkt i andet sæt skulle det regne med geder og juletræer. Vi var forsinkede lige fra starten, og det kørte rigtig nervøst den aften. Af en eller anden grund, som kun han kender, havde Ejnar limet plasticdinosaurer fast over hele kroppen, og da han endelig kom på scenen stod han fuldstændigt paralyseret... i 2 timer. Vi andre holdt den kørende med musikken, men det var ikke fedt, vel. Det er det jo ikke.

SW: Men det er rock og rul.

KN: Ja for fanden. Gang i den!

Ejnar Hultesøm har siden disse hændelser trådt tilbage som forsanger for Alexanderband. Han har efter sigende fået det meget bedre, og er i dag folkeskolelærer. Han bor i et roligt parcelhus på Ahornvej 5 i Holsted.