Fra: Alexanderband Fanklub
Til : twilken@borgerret.org
Dato: Sunday, February 15, 2004 2:09 PM
Overvågning
   
Kære Borgerret

Jeg er rimelig sikker på at mit badeværelse bliver overvåget, idet jeg på det
sidste har modtaget en del henvendelser via min email angående en ”Penis
Enlargement”. Hvor ved de det ellers fra?
Må man sådan bare overvåge mit badeværelse?

Med venlig hilsen
Jesper S Nielsen



Svar:

Kære Jesper Stensgaard Nielsen
Tak for din venlige e-mail og for dit interessante spørgsmål.
Selvfølgelig må man ikke overvåger andre menneskers private bolig hverken med
lytteudstyr eller ved videooptagelse. Man må heller ikke kigge ind gennem
vinduet eller en åben dør.

Nu er det så slået fast.

Du mener nogen må have overvåget dig fordi de oplyser noget specifikt omkring
de mere intime legemensdele. Det er måske nok at konkludere lige vidt nok. Det
er jo fuldt lovligt at have sine fantasier.
Der er mange mennesker der i lang tid har sendt e-mails til nogen for dem helt
ukendte personer og tilbudt alverdens ting og sager herunder også diverse
tjenesteydelser. Disse e-mails som er meget kendte kaldes SPAM og de kan
indeholde virus som kan gå ind og ændre på din computers programmer. Du bør
derfor være meget varsom med at åbne for sådanne ukendte e-mails.

Vi er enig med dig i, at privatlivets fred også omfatter, at man ikke
uopfordret skal modtage disse e-mails. Vi er bekendt med, at der på flere
fronter arbejdes konstruktivt på at besværliggøre det for dette uvæsen som det
er. Opgaven er ikke lige til men mon ikke der snart findes en løsning.
Vores råd til dig er derfor: Åbn og læs ikke e-mail hvis afsender du ikke
kender. Besvar aldrig sådanne og slet dem 2 gange omgående. Du kan hvis du få
mange af dem downloade et SPAMfilter fra Internettet. Dette vil ikke fjerne,
men sortere de uønskede fra i en særlig mappe hvorfra de kan slettes.

Med venlig hilsen
Torben Wilken, formand for DNM