MANDS DAGBOG
Februar

1/2
Kære dagbog.

Sikke meget, der er sket i dag.
Det hele startede med, at jeg vågnede op, det var i morges.
Jeg havde en mærkelig drøm, som jeg skrev ned. I drømmen sad jeg og
klaskede vandmænd oven på hinanden i en stor stak, hvorefter jeg
frankerede dem og sendte dem til Norge. Men det mærkeligste af det hele
var, at
jeg slet ikke behøvede at slikke bag på frimærkerne, de hang fast af sig
selv. Det er enormt urealistisk, i dag har jeg prøvet om man virkelig kan
det, det kan man ikke.
Jeg ringede til moster Hulda, som kan fortolke den slags drømme. Hun
sagde, at det var et tegn på, at jeg i et tidligere liv har været Napoleons
fætter.
Senere var jeg hjemme hos mor og hjælpe med at bygge deres springvand.
Det er meningen, at der skal være guldfisk, og at der i stedet for vand skal
være A38 eller mejseyoughurt.
Jeg indvendte, at det nok ville gøre nas på fiskene, i det mindste i
længden, men det tog mor sig meget nært, og hun gav sig til at stoppe
alskens ting op under min trøje, først en sækkepibe, så en symaskine, og
så en del sprængstof, som det gjorde virkeligt nas, da hun detonerede.
Jeg tog hjem, deprimeret.
Her til aften har jeg tænkt meget over livet.
Jeg er kommet frem til 3 basale læresætninger:
1) Der findes fire elemantarstoffer: ild, vand, jord, kærnemælk. Meget ild
i sjælen betyder meget temperament, meget vand betyder kærlighed, meget
jord betyder evigt liv og kærnemælk betyder, at vi vinder i fodbold.
2) I virkeligheden findes kun tallene et til tres. Resten er bare blær.
3) Der findes i alt nitten guder, som kan deles op i dem, der lugter og
dem, der ikke gør det. Men der er ni der ikke lugter og hele ti der
lugter, hvilket forklarer, at der i verden er mere lugt end ikkelugt.

3/2
Kære dagbog.

Har hele dagen været fordybet i studier.
Problem: hvis verden kun kan beskrives objektivt fra et sted udenforverden
og enhver betragter altid må befinde sig iverden, og derfor tager
udgangspunkt i, hvad han vil bevise, hvad koster et pund smør så, på
tilbud ? Det er svært at afgøre. Godt tres kroner, omregnet til nutidig
valuta.
Problem: hvis alting hænger sammen i årsagvirkningssammenhæng, hvad
er da den første årsag ? Og hvordan kan den opstå uden fra en anden virkning
? Jeg har tænkt over det, og er kommet frem til, at hvis jeg sparker til
en fodbold, og den flyver og rammer et elsdyr, som falder i en flod og får
sig en hyl tur ned af et vandfald, så ved det elsdyr jo ikke nødvendigvis,
om jeg købte den fodbold i brugsen eller i fakta.
På samme måde ved ikke vi, og vil aldrig få at vide, om den første årsag
opstod i brugsen eller i fakta, og om den var på tilbud.

4/2
Kære dagbog.

Jeg er inde i en meget kreativ periode. I dag skrev jeg fyrre digte og en
roman på vers. Romanen handler om en lille mand, som bliver trampet ned
af
en flok forskræmte zebraer, mens han tuller rundt på savannen i Nigeria.
Det gør ham sur, og han tager kampen op med systemet, helt alene, og det
lykkes ham faktisk, efter mange års blod, sved og tårer og en hård og
indædt kamp for retfærdigheden at komme op og ride på en af de zebraer,
der trampede ham ned. Men inden da har han tabt både kone og børn, og
hans
plæneklipper er brudt sammen. Det er således både en lykkelig og en
tragisk roman.
Jeg har også opsat en række punkter, som enhver roman bør følge:
1) Der skal være i hvert fald to personer, der hedder Gustav
2) Romanen skal begynde med en bustur og slutte udenfor en døgnkiosk
3) Mindst tres sider skal gå med beskrivelser af sten
4) Moralen skal være, at bare fordi man spiser fisk, er man ikke
nødvendigvis lykkelig, selvom det hjælper.

5/2
Kære dagbog.

Mor ringede, hun var forskrækket, far havde begået mytteri. Jeg skyndte
mig om for at slå oprøret ned. Far havde bundet mor fast til en dyb
tallerken, og hun kunne ikke komme fri.
Jeg sneg mig ind bag på ryggen af ham og gravede et hul, som han faldt i.
Da jeg tog hjem, var mor i gang med at kølhale ham. Det gjorde hun ved at
binde ham fast til et reb og trække ham under huset en fjortenfirs gange.
Hun påstår, at hun hedder Kaptajn Flovben, og at far hedder Skipper
Lampehund. Hun gik rundt med en klap for Øjet og sang sØmandssange:
"Du skælder mig hele tiden ud" og "Julen har bragt velsignet bud."
Jeg tror, at det er noget de gør for at peppe deres sexliv lidt op, så jeg
spillede med så godt jeg kunne.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad de mon skulle med den
der tresliters spand med lim ? for slet ikke at tale om den oppustelige
traktor!

6/2
Kære dagbog.

Mere filosofi.
ET BIDRAG TIL FOLK DER HEDDER FLEMMINGS
FÆNOMENOLOGI:
Når jeg slår Flemmming med en hammer, siger han, at det gør nas, og at
jeg skal lade være. Det tyder på, at folk, der hedder Flemming har fyrre
åndelige stadier. De 39 nederste er fyldt med store meloner, på den
øverste sidder de selv og tænker på alt det, som sådan nogle nu engang
tænker på.
2) Flemming siger selv, at når han siger sit navn frem for sig 200 gange,
sker der noget mærkeligt med ham: det er som om han flyver, og klasker
ind i en bjergvæg. Det gør utroligt nas, så han gør det sjældent.
3) Som barn faldt Flemming i sin mors store bøtte med husholdninspenge,
og lige siden har han haft råd til hvad det skulle være. 4) Relativt få folk
i Spanien hedder Flemming.
5) Titler fra verdenslitteraturen, som de kunne have taget sig ud, hvis
forfatterne havde tænkt lidt mere på Flemming og lidt mindre på sig selv:

  • Shakespeare: "Stor Flemming for ingenting", "De to herrer fra Verona,
    som hedder Flemming", "Romeo og Julie og Flemming", "En
    skærsommernatsFlemming","Samlede Flemming"
  • Ibsen: "Flemming fra havet", "Når vi døde, som hedder Flemming,
    vågner", "Flemmingangere", "Flemming", "Fru Flemming til stråt", "Kejser og
    Flemming"
  • Tolstoj: "Flemming Karenina", "Krig og Flemming", "Barndom,
    Flemming og opvækst"
  • Dickens: "To byer og en Flemming"
  • Dostojevskij: "Flemming og hans ofre", "Rodion Raskolnikov, eller
    Forbrydelse og Flemming", "Idioten"

Det går godt i vores band, "The husblas."
Vi har fået vores første job. Vi skal spille i et stort lagerhus fyldt med
sække med mel. Som løn får vi ligeså meget mel, vi kan spise.
Men vi rører det ikke. Når vi går på, skal det være clean.
Vi har skrevet en ny sang i dagens anledning: "Bare fordi du kan gå på
stylter, har du ikke nødvendigvis ret til at hælde kogende bly ned i mit
spiserør, og hvis du gør det igen, kalder jeg på de voksne."
Den handler om en ubehagelig oplevelse, jeg havde som barn.

7/2
Kære dagbog.

Et forrygende show, vi er på vej til stjernerne.
Det foregår som følger: først er der helt mørkt og stille i salen. Så
kommer Flemming ind på scenen, råber: Giv mig et "H", giv mig et "U"
giv
mig et "S" giv mig et "BLAS". HVAD SIGER DET! Så kommer der lys,
og vi
står på loftet med magnetsko og giver os til at spille.
Desværre kan vi ikke røre os så meget i de sko, men vi spiller også kun en
time, så det er til at holde ud.
Vi spiller kun egne sange, bortset fra en version af "I en lille båd, der
gynger, sidder jeg med husblas." Den fik folk op på sæderne! Jeg syntes
i hvert fald, at mange af sækkene stod og svingede lidt med hovederne,
men
på den anden side, det var på det tidspunkt, jeg var ved at blive lidt
svimmel.
De kom først i morges og hentede os ned fra loftet.

8/2
Kære dagbog.

Jeg har besluttet mig for at boykotte alle bogstaver fra min sprogbrug,
bortset fra h. Det forekommer mig, at det er det eneste for alvor
nødvendige bogstav.
Selvfølgelig er der problemer. Nye ord må til: "H" betyder:
Plastiklim,"HHHHHHHHHHHHHHHH" betyder lille pony. Jeg kunne
blive ved. "HHHH" er et
advarselsråb: pas på, de har lige sagt i radioen, at vi får oversvømmelse.
Man må selvfølgelig også tage højder for dialekter.

9/2
Kære dagbog.

I dag er der kun tre dage, til jeg har fødselsdag. Jeg ønsker mig:
1) En langtidsholdbar skruetrækker
2) En cykel i et syltetøjsglas bare for at se, om det kan lade sig gøre
3) Rustfri rødbeder
4) Tres søm
5) Tolv store krokodiller med lynlås og tilslutning til hovedtelefon
6) Den nye CD med "ABSOLUTE Vi lugter"
7) Fyrre søm
8) De der CDsæt, de har reklameret med på TV: "Magic vaskebræt",
"Songs
for sav", "Hooked on classics played on gulvspand", "128 kærlighedssange
udsat for æsel og båthorn"
9) Jeg går ikke under femogtyve søm
10) Flemming, korsfæstet på et kors med lys i
11) 24 søm så da
Jeg har det næsten dårlig med mine ønsker. De har lige sagt i radioen, at
gennemsnitsårslønnen i Botswana er tre en halv grankogle. I dag var jeg
hjemme ved mor, og der stod en stor pakke. Jeg tror, den var til mig.
Der var nogen indeni, som prøvede at komme ud.

10/2
Kære dagbog.

Vi skal have stor fest på min fødselsdag.
Men jeg gider ikke, hvis mor bare kommer med alle de gamle lege om,
hvem der først kan sprætte far op og flå indvoldene ud.
Heller ikke flere konkurrencer om, hvem der uden brug af vold kan
overtale
onkel Mogens til at æde sit eget afføring.
Jeg ringede til mor og sagde det som det var, at jeg ville have noget
ordenligt underholdning i år, noget med krebs, ellers ville jeg drukne mig
i køkkenvasken.
Hun sagde, at hun tænkte på at lege "sparktilsøløven", og forsikrede mig
om, at jeg ville blive glad for min gave.
Halvkvalte råb lød i baggrunden og blandede sig med lyden af hunde, der
forsigtigt træder på saltstænger.
Jeg blev meget forvirret.

11/2
Kære dagbog.

I dag er en mærkelig dag, jeg går spændt og venter. Flemming er ikke
hjemme, så jeg måtte lege helt alene. Her er 11 gode lege, man kan lege
selv:
1) Man går udenfor døren, venter lidt, og kommer ind igen. Den, der står
op, når den sidste stol er væk, har tabt.
2) Man slukker lyset og siger en hel del lyde og skal så gætte, hvem der
sagde dem.
3) Man giver sig til at lugte.
4) Man sidder i en stol og stirrer frem for sig. Den der først får femten
point har vundet.
5) Man finder larver, og spiser dem. Hvis man brækker sig, har man
vundet.
Hvis man ikke brækker sig, har man også vundet, bare ikke så stort.
6) Man venter på, at Flemming kommer hjem. Når han kommer hjem,
har man vundet.
7) Man spiser alle sine gamle batterier og venter på, at de kommer ud
igen. Hvis de er genopladte, når de kommer ud, har man vundet. Hvis ikke
er det bare ærgeligt.
8) Man giver sig langsomt, varsomt men sikkert, til at lugte.
9) Man ser, hvem der først kan lade være med at samle tres værdimærker
fra KELLOGS frost flakes og sende dem ind og få en frisbee med lys i. Den
der først gør det, har tabt.
10) Man æder to hundrede tuber plastiklim. Den der først får normaliseret
tarmfloraen igen, har vundet.
11) Den, der først kommer fra Finland, har vundet.
Det er hyle lege. I morgen er det min fødselsdag. Jeg ringede til mor for
at minde hende om det, men hun sagde, at hun slet ikke havde tid til at
snakke, for hun var i gang med at dyrke sex med dværge.
HVILKET MINDER MIG OM: jeg skal huske at sætte perberbolcher ud
til flodhestene.

12/2
Kære Dagbog

Så skete det! I dag havde jeg fødselsdag. Det startede således:
7:00 Jeg vågner ved, at Flemming og mine forældre står og hælder paprika
ned i halsen på mig. Mens jeg ligger og kommer mig, leger de slåsømi på
mit knæ. Det lykkes Flemming at hamre et søm gennem min knæskal på
kun tre slag. Det gør lidt nas, men det ser fedt ud.
8:00 De hælder mig ned i en sæk, som er fyldt med flødeskum, og tager
mig med et sted hen, jeg ved ikke hvor, for de glemte at lukke mig ud. Men det
skulle have været rigtigt sjovt, på det sted, der skal have været levende
hyæner.
13:00 Hjemme igen. Morfar er kommet hjem fra anstalten i anledning af
den store dag, men han er lidt mærkelig, og han går hele tiden og råber "HVOR
ER DU BLEVET STOR" mens han med et fast tag i benene hamrer mig
ind i muren, gentagne gange. Mor siger, jeg skal være sød ved ham, han er ikke
helt ung mere, og han gør det jo af bedste vilje.
13:57 Jeg får min første gave: en lille død fisk. Mor fandt den i fars
lomme for en uge siden.
14:00 Onkel Mogens kommer, og vi giver os straks til at overtale ham til
at spise sit eget afføring. Han siger, at han ikke vil, og at han er
blevet for gammel, men
14:12 har han allerede spist det første bæ. Meget skal følge efter senere
på dagen!
14:30 Vi leger "dø". Det går ud på dette: Dem der dør, taber, dem der
lever, vinder. Morfar dør, og tante Gunnar, og lille søster, et par tilfældige
hunde, og onkel Gusten. Jeg er meget glad, for jeg slår både
morfar og Onkel Gusten ihjel, men jeg ved jo godt, at de bare lader mig
gøre det for at glæde mig på min fødselsdag.
15:15 Vi begraver de døde.
15:30 Vi graver dem op igen og spiser dem.
16:00 Jeg får min anden gave: en kop flæsk! Flæsket skal dog pudses, for
det er arveflæsk, og meget gammelt.
16:30 Dagens ubehageligste begivenhed: Jeg går ud på WC'et, og der står
Farfar parat bag badeforhænget. I det jeg kommer ind, springer han frem
og giver sig til at stoppe noget ind i mit øre. Det er biller! Jeg bliver
panikslagen og kalder på mor, og hun kommer og ser på og griner. I
mellemtiden er farfar blevet endnu vildere, og han tværer billerne ud i
ansigtet på mig, mens han råber: "JEG VED JO GODT AT
KLAVERET IKKE STEMMER!". Til
sidst propper han mig ned i wc'et, stamper og tramper på mig og forsøger
hele tiden at skylle mig ud, og det lykkes.
17:00 er jeg tilbage igen. Jeg tager hævn ved at dræbe farfar med et spark
i hagen. Jeg har fundet en elektrisk dåseåbner, som jeg kører rundt i hele
kroppen på ham, hvorefter jeg blender ham og giver ham halvanden time i
ovnen ved 300 grader (den sidste halve time ved grill). Mærk evt. efter
med en gaffel eller et spid. Tilberedes med persille og purløg og serveres
med kartofler eller ris og en god rødvin. Bon apettite!
18:00 bliver jeg lidt ked af det, for det viser sig, at farfar har fortalt
far, hvad meningen var: han ville bare være ond ved mig og få det til at
gøre nas, for at jeg så meget desto bedre bagefter kunne nyde, at det ikke
længere gjorde nas. Det var faktisk hans gave til mig. Jeg græder lidt, og
giver far en tur gennem vinkelsliberen.
19:00 er alle glade igen. Flemming har været i brugsen og købe en gave til
mig: en spand! Men det er ikke alt, for nede i spanden ligger der en
lampeskærm, og nogle glasskår! Flemming græder og siger tak, og jeg
siger, at det var jo så lidt, og at det var da det mindste jeg kunne gøre, og så
begynder Flemming at tudbrøle og kalde mig sin bedste ven, indtil jeg
sætter ild til ham, og så er vi bare almindelige gode kammerater igen.
20:00 kommer moster Tanja forbi som altid, og som altid bliver alle glade.
Hun har en lille kurv med blomster med, som hun gavmildt deler ud til
alle. Længe sidder vi i stuen og mindes gamle dage og synger sange fra
dengang, og mor kommer ind med småkager og kaffe, og vi sidder til det
bliver mørkt. Så tænder vi stearinlysene.
22:00 får vi en pludselig indskydelse og dræber moster Tanja.
23:00 er dagen næsten forbi. Far giver mig en smuk gave: sin næse. Han er
ikke så køn uden, men det har han jo aldrig været. Han ville have givet
mig sin diller, men den gav han mig jo sidste år. Han spørger mig, hvordan
den har det, og jeg skammer mig lidt, og kommer med en løgn, for jeg vil
ikke indrømme overfor ham, at den er blevet væk. Jeg tog den med ud at
svømme for et par uger siden, og da jeg kom ind på stranden, havde
strømmen taget den. Den slags sker jo.
23:45 skriver jeg dette. Mor står bag mig med en stor hammer. Om lidt tror
jeg, at det kommer til at gøre nas.

13/2
Kære dagbog.

Det GJORDE nas. Jeg skranter.
Lægen har været her. Han gav mig seks minutter og 12 sekunder at leve i.
Jeg skrev mit testamente, der lyder som følger:
1) Min guldhamster, Mokster, skal der laves dyrefodder af.
2) Den pose med pubæ, jeg har liggende under sengen skal der ske
følgende
med: Hele familien skal samles i et hus i 24 dage op til jul og bo d)r
sammen med hinanden. Den af dem, der først får en tarminfektion, får
pubæet.
3) Flemming skal brændes og drysses ud over havet
4) Alt andet tilfalder min guldhamster, Mokster.
Jeg var meget tilfreds, men senere på eftermiddagen blev jeg rask igen og
gik omkring og kedede mig.
Her til aften har jeg hugget hænderne af far og grillet dem.

14/2
Kære dagbog.
Nu skal du høre: i morgen skal vi på familiekskursion til
Glumsø! Det bliver helt vildt fedt! Vi skal have mad med, og vi har besluttet os for
at grave et hul derovre, som skal fyldes med lunkne is.

15/2
Kære dagobg.

Nu skal du høre: i dag var vi på familiekskursion til Glumsø! Det var helt
vildt fedt. Vi havde mad med, og vi besluttede os for at grave et hul
derovre, som vi fyldte med lunkne is.

16/2
Kære dagbog.

Jeg har siddet hele dagen og forsøgt at ligne en vandmand.
Jeg er kommet til n.

17/2
Kære dagbog.

Vidste du, at man kan ridde på heste ? DET er helt vildt fedt. I morges,
da jeg vågnede, fandt jeg en ude på badeværelset, og hele dagen har jeg
reddet op og ned af trapperne. Det er blandt de tres sjoveste ting, jeg
har prøvet. Her er en foreløbig liste:
1) Dengang Flemming kom til at sluge en spade
2) Dengang Flemming sagde en lille lyd, som næsten ikke kunne høres,
men som var der.
3) Dengang Flemming døde i et sneskred.
Nå ja, det har jeg slet ikke fortalt: Flemming er død i et sneskred.

18/2
Kære dagbog.

I aften er det nytårsaften.
Jeg har lavet en stor spand flæsk, som der er sat en lunte til.
Måske bliver det hylt. Måske ej.

19/2
Kære dagbog.

Jeg er begyndt at gå til folkedans. Det går rigtigt godt. Jeg kan allerede
nu klare de sværeste danse, og endda helt uden at bruge hænder.
Onkel Gunnar siger, at han engang dansede et helt år i den italienske
førstedivision, og dengang havde han endda en ålekvabbe i munden.
Mon dette er den skinbarlige sandhed ? I nat besluttede jeg mig for at
undersøge det og sneg mig ud på fodboldbanen og lavede et kvantum bæ.
Men jeg fandt ikke ud af det.

20/2
Kære dagbog.

Jeg har slået mig ned i Nepal som fåreryster. Det er hyl. Hver morgen
står jeg op klokken fire og ryster får en times tid. De indfødte kalder
mig Claus.

21/2
Kære dagbog.

Her i Nepal går det godt. De indfødte har forsøgt at slå mig ihjel med et
råkostjern.
Fårene synes vist bare jeg er træls.

22/2
Kære dagbog.

Jeg er som født påny. Folk i Nepal kender intet til julepynt, og jeg har
startet et aftenkursus i det. Godt nok mangler vi papir, men vi har masser
af sten. Dem der ligner julemanden, maler vi røde.
Jeg har tænkt mig, at vi til jul skal udsmykke en ged med al julepynten.
Der kan sidde to sild på dens horn.

23/2
Kære dagbog.

De indfødte har forsøgt at sælge mig gennem TVshop.

24/2
Kære dagbog.

Jeg er blevet så upopulær, at jeg har måttet forklæde mig. Først tog jeg
to dåser med makrel i tomat og lavede øreringe af dem. Så klippede jeg alt
håret af og malede et overskæg med stearin.
Så gik der panik i mig, og jeg knuste mit kranie med en sten, savede mine
ben af, overhældte mig med benzin og satte ild til, hvorefter jeg lå og
gnavede i mine hænder, til jeg langsomt blev rolig igen.
Forklædningen er ret vellykket.
Her til aften har jeg alligevel fortrudt.

25/2
Kære dagbog.

De indfødte tror jeg er en slags gud. Hver anden time kommer de forbi og
klasker mig i hovedet med oliekager. Jeg bad dem pænt om at holde op, for
jeg havde lidt ondt i hovedet efter i går, men da blev de helt vilde og
begyndte at kalde mig for KUHYIKUHIY, hvilket betyder: "Den, der først
kommer her og ryster vores får, og når vi så klasker ham i hovedet med et
par oliekager bagefter, så begynder han straks at klage og skræppe op:
ja,da, den har vi hørt før nu skal vi fandme klage til kommunen, for det
finder vi os eddermame ikke i forresten, er der nogen der har set
mayonnaisen ?"
Senere hen tog de fejl af mig og næste års rissåsæd, hvorefter de gravede
mig ned på deres marker.
Nu gik det ellers lige så godt.

26/2
Kære dagbog.

Godt nyt! Jeg er hjemme igen. Flemming stod i lufthavnen og vævede med
et stort banner med nationalæslet på.
Vi gik hjem og legede med modellervoks og kaustisk soda.
"Sig mig, Flemming", sagde jeg senere hen på aftenen, "Døde du ikke i et
stenskred ?"
Da jeg havde spurgt, gav Flemming sig til at tygge på en dør, og jeg
forstod, at det var noget, han nødigt ville tale om.

27/2
Kære dagbog.

Mig og Flemming har netop underskrevet en kontrakt med vores band The
Husblas. Vi skal på verdensturné
Vi starter ude i køkkenet, rykker derefter ind på toilettet, hvorefter vi
spiller i soveværelset. Til sidst tager vi stuen og garagen.Vores manager
har lovet os, at vi må adoptere en stankelbensfamilie, hvis
vi spiller alle koncerterne uden at trække vejret.

28/2
Kære dagbog.

Under vores hårdt pressede verdensturné har både Flemming og jeg lidt af
stress. Vores manager siger, at der kun er én vej ud: at vi begynder at
tage pesticider. Jeg er ikke for glad for det, men Flemming er for længst
faldet ind i livsstilen med "børnesex, børnerock og hornmusik". Her i dag
overraskede jeg ham backstage med et elsdyr på knap 14 år. Jeg blev
meget
sur på Flemming og knækkede hans gevir af.
Så blev Flemming sur og begyndte at tale om dengang, jeg altid slæbte
fætter BR med i studiet og på scenen.
Så gik det hele op i en spids, og nu har jeg forladt bandet og planlægger
at indspille en plade med lyde fra min livmoder.
Flemming er blevet i bandet, og såvidt jeg kan forstå, har de fået et job
som opvarmning for TVavisen. Det er stort, og jeg er lidt misundelig.
Her til aften ringede han og sagde, at jeg hvis jeg opførte mig pænt
måtte være med i kazookoret på hans bands nye coverversion af "We are
the world".

29/2
Kære dagbog.

Jeg har solgt min historie til "Midtjysk ugeblad" for to rundstykker.
Flemming ringede her i morges og var meget sur. Det lader til, at Midtjysk
ugeblad har smurt lidt ekstra tykt på. De påstår i artiklen, at Flemming
har fået opereret en banjo ind i halsen, og at han har gennemgået en lang
række andre operationer med det ene formål at komme til at ligne sin
bedste ven, chimpansen Torben. Han bor, ifølge artiklen, i et slags
drømmeland, hvor han hver dag ligger og boller med babymajs.
Han bliver i artiklen citeret for at sige: "Jeg har aldrig selv fået lov
til at være babymajs, derfor må jeg kneppe dem sønder og sammen".
Hver nat sover han i en fryser, fordi han er bange for at overskride
sidste salgsdato.
Flemming var vild af raseri og kaldte journalisterne for løgnere.
Men det med fryseren er nu rigtigt nok.

30/2
Kære dagbog.

Flemming er rigtigt langt ude. Medierne forfølger ham simpelthen, og nu
sprøjter han noget af det rigtigt hårde kål. Han er blevet fuldstændigt
paranoid: han påstår, at Midtjysk Ugeblad har opsendt spionsatelitter for
at se, hvor mange plumper han har, og nu er politiet også efter ham: i går
standsede de ham, efter at han havde overtrådt ohms lov.
Han sad og græd og skød sig et par gange i låret, og jeg har besluttet mig
for at sende ham lidt væk fra det hele. Her i eftermiddags lejede vi en
helikopter, som vi fløj op over indlandsisen. Her åbnede jeg døren og
sparkede ham ud. Jeg smed nogle søm med, lidt salt og en stigereol, så han
kan klare sig deroppe.
Når stormen er reddet af derhjemme, kan han vende tilbage.


31/2
Kære dagbog.

Jeg var slet ikke klar over, at februar kunne have så mange dage.