MELODI GRAND PRIX
2001

S·N·E·A·K  P·R·E·V·I·E·W



Søren Pilmark og Natasja Krone ses her ved et pressemøde i november. Begge har lovet at udvikle livstruende afrikanske sygdomme op til Melodi Grand Prix'ets start. "Næste gang skal Grand Prix'et klart holdes i Uzbekistan", sagde en stolt Søren Pilmark. "Lad os give topkarakterer til et lille muslimsk land i borgerkrig. Så sker der da noget". "Ja," tilføjede Natasja Krone ved samme lejlighed. "Jeg er enig. Og jeg synes vi skal give Mogens Rubinstein skylden. Jeg mener - det var jo også ham der ødelagde ozonlaget. Og han har ikke engang sagt undskyld."



Vore to charmerende værter vil starte galla'et med at køre i urinslæde frem og tilbage over publikum indtil deres blærer er tømte. Det har været et krav fra producenternes side, at de to værter begge vil holde sig i dagene op til show'et, så deres blærer til sidst vil være på størrelse med gummibåde. Man regner med, at TV- og lydudstyr for op til fem millioner kroner vil  blive ødelagt ved lejligheden, og håber på måske endnu mere. "Vi håber at kunne genskabe lidt af stemningen fra Sodoma og Gomorrha", siger direktøren for Grand Prix'et, Danmarks Radios Bent Juncker Overgaard. "Egentligt var planen, at vi ville brænde hele Parken af to dage før showet's start, men Enhedslisten nedlagde veto i byrådet. Så nu nøjes vi med at futte dem af i stedet. Nogen må i hvert fald lide."

Rollo & King Diamond

Storfavoritter i det danske Melodi Grand Prix er uden tvivl duoen Rollo & King Diamond, der har turneret landet rundt med deres friske sange om at gøre det frække og udgyde blod for Mørkets Engel. King Diamond's rigtige navn er Kim Christensen, og han er fra Hvidovre. Rollo's rigtige navn er Pip-Hans Christoffersen, og han er fra Køge. De vil sammen synge sangen "Dyt i Beelzebub", og det forlyder, at Natasja Krone vil blive ritualslagtet hen mod sangens slutning. King Diamond tager senere på året til Hollywood, hvor hans tænder skal spille hovedrollen i "Titanic 2". Rollo's fremtidsplaner er uvisse - men det forlyder, at han til efteråret vil tage magten i en afrikansk republik og begynde at myrde løs uden hæmninger. Herfra kan vi kun ønske ham held og lykke og håbe, at Rollo & King Diamond vil indfrie alle forventninger. Det bliver ikke let!

Abe & Hilda

Tordenskjolds soldater, Abe & Hilda er selvfølgelig også at finde i det store show, med deres herlige sang fra albummet af samme navn, 'Gem Kvitteringen'. Og så bliver det spændende om Abe opfylder forventningerne, og kaster feces på publikum. Det er jo ligesom tradition.

 

 

 

 

 

 

 

Brødrene Mongolsen

Ja, den er god nok: De er tilbage igen - de udødelige Brødrene Mongolsen - der nu i årevis har henrykket nationen med deres fantastiske musik. Sidste års succes Fly on the wings of sgu tog verden med storm, men de to brødre har ikke i sinde at hvile på laurbærrene. Danmarks hårdest arbejdende duo kan bare ikke stoppe. De har i det sidste års tid spillet på 2.875 havnefester, og kunne en lørdag i august sidste år ses i seksten jyske provinsbyer på samme tid, hvilket er uofficiel rekord. Samtidigt har de indspillet en film - "Butt Nekkid in Hawaii 2" - og de har begge fået bogbus-certifikat. Brdr. Mongolsen optræder med sangen "Sprællende makreller på afhøvlet gulv", og de vil efter showet blive kørt i gabestok gennem hele landet. Gem jeres grønsager og æg! I får brug for dem.

Stig Frossen

Da Stig Rossen fandt ud af, at det internationale Grand Prix skulle afholdes i danmark, kimede han Danmarks Radio ned uafbrudt i flere uger - han ville synge sangen "Du er min slibrige kantsten" i otte forskellige udgaver inkl. et Jeg fortjener en voldelig død-mix og "Gem Kvitteringen-mix" med Rossen selv på alpehorn. Danmarks Radio takkede i første omgang nej, men efter trusler fra Stig Rossen - han truede med ikke at begå selvmord hvis han ikke kom med - fik han omsider grønt lys. Eneste betingelse var, at han først skulle lade sig fryse ned til minus 82 grader celsius og således optræde på scenen nedfrosset i en gigantisk importeret isblok. Stig var straks med på idéen. "Jeg har ofte ligget i ugevis i fryserne i Kvickly, og det har altid været skægt," udtalte han kort efter til pressen. "Af og til har folk så taget fejl og troet, at jeg var frosne tarteletter. Det har givet anledning til en del morskab - men der har aldrig været nogen, der har klaget over smagen. Tværtimod har man altid fortalt mig, at jeg smager af pingvin." Held og lykke til Stig! 

 Humor Duoen

Ukuelige "Humor Duoen" har trofast ligget sjok i samtlige landes nationale Grand Prix'er siden sidst i 70erne. Ingen er klar over hvilken nationalitet de to muntre musikanter har, da de ytrer sig i brøl og grynt. Vi ønsker dem alt held og lykke i år med 'Du tror det er løgn.'

Hvem ved, Humør Duo -- måske er i år jeres heldige år !

 

 

 

 

 



Mange flere kunstnere forventes at melde sig til, og de der ikke formår at forlade landet inden skæringsdatoen vil kunne ses til det store show i Parken! Vel mødt!

Rygterne vil vide at følgende kunstnere også er signet til Grand Prix'et:

En lastbilmotor
U2 klædt ud som Pretty Maids
Pretty Maids klædt ud som skaldyr
Dørklokken fra henne på hjørnet der kan 12 sange
Told & Skat's husorkester
MC Ambrosius Stub Featurin' B.S.Ingemann Posse