D E N   D E F I N I T I V E   G U I D E   T I L ...



Da de stiftede Oscar-uddelingen var amerikanerne som sædvanlig på rov og stjal en urgammel oprindelig skik fra verdens primitive stammefolk - ligesom de gjorde med filmen 'Nattevagten' og frisuren 'Kort for oven, langt i nakken'.

Her kan du læse om de originale, etniske Oscars der uddeles rundt om i verden den dag i dag.

 

E S B E N  P R Æ S E N T E R E R

     


v. Esben Skovgård, docent ved Holsted Center for Film og Landbrug


DEN FINSKE pendant til Oscaren hedder "Håkon Ståhlnacke" og er en fedtstens-figur på mellem seks og otte tons, der hvert år uddeles i næsten 1800 kategorier til fremragende finske filmfolk. Den finske Håkon Ståhlnacke-fest begynder som regel først i december og slutter gerne sidst i februar, hvorefter hele landet igen begynder at samle kræfter til nye feber-præstationer i melodi-grand prix. Blandt kategorierne er "Bedste trekants-drama med forbrugerombudsmand" og "Bedste snigen sig ind på landbrugsdyr ved skumring". Ingen ved nøjagtigt hvem Håkan Ståhlnacke var, men sagnet fortæller, at han var en fjordfisker, der druknede sine seksten børn - de første otte ved en ulykke og de sidste otte for sjov.


I INDIEN kaldes Oscar'en for "Boscar" og uddeles i kategorier som "Bedste bærer for Sahib" og "Mest overbevisende undskyldning for afskydning af giftpil." Boscar'en er bygget af tegl og ler af børnearbejdere og fungerer fint som husgud - den skulle efter sigende spytte lotto-tal ud i ét væk, men desværre til det belgiske lotto. I Indien fejres Boscar-festen gerne ved at børn løber rundt i gaderne og skriger "Vi vil have flere fætre og mindre mad!", og det får de så. Der gives i øvrigt ikke kun priser for spillefilm men også for små informations-videoer som "En fremtid som kuli - noget for dig ?" og "Prævention nej tak, mere pap, ja og det straks!"


I DET GAMLE SOVJETUNIONEN hed Oscar'en en "Proletarisk overtager af Produktionsmidlerne" og uddeltes i kategorier som "Bedste brug af ordet 'kammerat' i elskovs-scene" og "Mest overbevisende fabriksarbejders udbrydning i sang ved synet af plakat af Josef Stalin". POAP-prisen blev hvert år tildelt ikke én enkelt filmpersonlighed men hele nationen - til endeløs jubel for masserne, naturligvis. De sovjetiske film var, efter at have været igennem film-censuren, sjældent over 45 sekunder lange og bestod som regel blot af by-arbejdere, der svingede hammere i takt med marcherende soldater, og det var godt nok. "Kramer vs. Kramer" var den første vestlige film, der fik premiere i Sovjetunionen - alle replikker var dog over-synkroniseret med ordene "Leve kammerat Andropov", hvilket skæmmede handlingen en smule. Men god var den alligevel.


I ALBANIEN hedder Oscar'en "Sztozy". Sztozy betyder på albansk bliktallerken, og en sådan er prisen da også. Den er uddelt i alt fire gange de sidste 40 år, og det er imponerende, da der i denne tid kun er lavet to film på albansk - klassikeren "Plastik ? Hvad er plastik ?" og en meget kort video med titlen "Albaner - græs eller dø." Sztozy-en er flere gange blevet fordømt af Albaniens skiftende ledere, og i Tiranas gader har folk trampet bliktallerkener til ukendelighed, mens de i kor har skreget "Vi er meget tilfredse!". I år er der en ny Albansk film på vej, den hedder "Så længe vi har kork" og er et forsøg på moralsk oprustning af befolkningen. Vi ønsker held og lykke.


I KINA hedder Oscar'en "Kineser" og uddeles hvert år til de store filmskabere, eller til andre kinesere, der ligner dem til forveksling. Ingen lader til helt at holde styr på, hvem der har fået hvilke Kinesere og for hvad, men der hersker begrundet mistanke om, at det hvert år er den samme mand, der løber med hele baduljen. Kina har gennem tiderne produceret store film som "Kinamænd vs. andre Kinamænd" og den uforglemmelige "Den røde drages anus", der er en forvekslingskomedie, hvor ikke engang kineserne kan se, hvem der er hvem og det hele ender med, at skuespillerne selv kommer i tvivl og begår blodigt harakiri. "Største spild af kineser i én scene"-prisen gik i 1979 til netop denne film, der også tog prisen for "Mest aggressive brug af slagtøj i kyssesekvens". Meget fornemt gået.


GLEM NU IKKE THY, der har deres helt egen filmpris ved navn "Kren Jensen"-prisen. Kren Jensen var en Indremissionsk fisker fra Hanstholm, der i 1938 rejste til København for at slå Carl Th. Dreyer ihjel for "Ublufærdig tale i filmen Ordet." Samme Kren Jensen fik selv den første Kren Jensen-pris for "Bedste fiskergubbes kølhalning af Grundtvigianer på dokumentarfilm". Kren Jensens døtre er nu hvert år konferencierer ved prisens overrækkelse, og med til ceremonien hører en forfærdelig fordømmelse af prismodtagerne, hvori der bruges skriftsteder fra både Ezekiel og Jeremias. Kategorierne hedder bl.a. "Værste skørlevned i fiskerleje" og "Enfoldigste fiskergubbes gang gennem perleporten for at møde Sankt Peter."


LIGE EN KORT BEMÆRKNING OM DEN AFRIKANSKE OSCAR, den såkaldte "Mgwabeq", der uddeles en gang hver tredje år og ved specielle lejligheder i forbindelse med militærkup. Priserne går som regel til den herskende diktator og hans familie i kategorier som "Folkets helt" og "Retfærdigste masseudryddelse". Hvad det har at gøre med film er endnu uvist. Prisen består af automatvåben fra den gamle østblok. I år vandt den katolske dokumentarfilm "Zimbabwe - troens land" en Mgwabeq i kategorien "Mest uforståelige pavelige velsignelse af skod-sted". 


DE ARABISKE LANDE  uddeler hvert år en "Mohammar" i Teheran. Den eneste kategori er "Bedste sten i Mekka" og går hvert år til den dér sten i Mekka som de går rundt om i ét væk. Prisen afsløres som regel i et lokale med lavt loft og udløser jubelscener, hvor der skydes vildt op i luften med obligatoriske dødsfald til følge. Stenen i Mekka skulle efter sigende få dobbelt så meget som Tom Cruise pr. film og spiller næste år sammen med Julia Roberts i en produktion med arbejds-titlen "Knep mig, rettroende sten, knep mig." Den skulle gerne kunne indbringe mindst én Mohammar.


OK, SÅ KOMMER VI TIL TYSKLAND, hvor Oscar'en hedder "Bruynhilde". Den uddeles hvert år den første september i Bayreuth i kategorier som "Bedste brug af Wagnermusik i småbørnsprogram" og "Mest uforståelige humor" - især den sidste pris er der rift om. Sidste år vandt filmen "Kreaturvogne ? Ja, men de kørte i det mindste til tiden!" alle priser, og det vakte en del opsigt, da filmens producent ved mikrofonen affyrede vittigheden: "I de tidlige morgentimer er vi gentagne gange blevet beskudt af polsk artilleri - fra klokken fem har vi besvaret ilden - UPS! Forkert tale!". Tyskland har altid stået ved deres produktion af voksen-underholdning, og der gives således også priser for "Mest Boris Becker-lignende kvindelige pornostjerne" og "Mest klaskende hyppelyd".


TIL SIDST MÅ VI VENDE OS MOD VORES EGET CHRISTIANIA, hvor Oscar'en hedder en "Æder" og uddeles rent spontant uden fast tid og sted. Det er aldrig blevet opklaret, hvem der sidder i komitéen, om der overhovedet er en kommité, og af hvad Æder'en er lavet. Der er heller ingen kategorier, og mange har faktisk betvivlet, at der overhovedet er tale om en filmpris. Den overrækkes gerne med ordene "Værsgo, mand, du er bare for feed" og ender ofte i de forkerte grønlænderes lommer. Æder'en er 100% økologisk og er længe gået udelukkende til politiske kunstnere. I år er den for første gang gået til en upolitisk filmskaber, nemlig Jens P. for filmen "Tolkiens Ringenes Herre - fakta eller fiktion?". I filmen sidder Jens P. i det grønlandske hus og taler uforståelige ord i 3 timer, mens hans øjne stirrer vildt ind i kameraet. Det forlyder, at der skal komme en to'er med Suzanne Bjerrehus som Frodo.

 

-- Tilbage til Alexanderband! Og det i en fart --