Andre nyheder

Forårets nye mode: afslørende ringbrynjer i blåt og grønt

Første forbruger- ombudsmand i rummet: se billederne

Mund-og-klovn syge skaber fjollede dyr i England

Første tilfælde af kartoffel-galskab på dansk grund

Mand på 3.5 kilo kom til syne mellem kvindes ben

Hestetænder sommerens store hit i Paris og Milano

Gymnasielærer, 43, træt af elever der kan 'Pine Sjældne Dyr' udenad

Internettet: Stadig blot et modefænomen, ligesom professorterningen

M-TV: 'Vi skraber bunden, og det er OK'

TvDanmark: 'Hov. Det er vores replik'

 

Chatten

Saugeil: Afstraf mig med uriiiiiiin fotosvar lange ture, klassisk musik, Limahl, finkultur, rødvin, TvDanmark om formiddagen. Sådan er jeg bare.

Bodil: >>Saugeil, nu skal jeg altså lægge mine børn i seng *gg*. Nej vent - de ka sgu sove på gulvet

Tovli: Kender I det at man vågner op og har forrygende ondt i dilleren og skal holde tale i Udenrigspolitisk nævn samme formiddag?

Saugeil: Jeg føler din smerte, Tovli. Posen er i huset.

Rubinstein: *lol* I er sq for crazy-ass niggaz *SF*

Bodil: Saugeil>> Smid klunset, oh du ystne 

Saugeil: Jeg tastre me4d mi diller nue

Bodil: Okay, jeg skrider nu før nogen begynder at græde, eller skraber sit knæ eller får ringorm. Således bliver det, fat det nu.

Hollandske forskere:
'Mængden af slik i Universet konstant'

Mandag 26. marts,
af Snobrød


EFTER FLERE ÅRS forskning fremtræder resultaterne nu omsider som entydige og umiskendelige: der er altid lige meget slik til stede i verden, og sådan er det bare. De to hollandske forskere Nicjholaj van Hejfen og Anders van Oooostenberg fremlagde i går deres resultater på FN's slik-konference i Malmø, og reaktionerne var overvældende positive. "Jeg anser de to hollændere for mindst ligeså seriøse som de to forskere i BonBon-reklamerne!", sagde den danske slik-forsker Arne Kolberg efter foredraget. "Især tolkningen af E=mc2 som Evers = Malaco gange Chips i anden fandt jeg meget rigtig. Det har altid anet mig, at det var sådan, det hang sammen."
   Det hele skal nu prøves i praksis: de næsten to tusinde videnskabsfolk lukker sig weekenden over inde i Globen i Stockholm og æder slik til de segner. "For at se om teorien holder, må vi prøve at udrydde slikket og det kan kun ske på én måde", siger Arne Kolberg. "Vi deler ikke med nogen. I kan da bare købe
jeres eget slik."


DSBs forsinkelser skyldes
ændringer i afrikansk landbrug

Søndag 25. marts,
af Snobrød


DET MÅTTE SKE: I forrige uge forlod 3 journalister pludselig Ranex Badeland Nyhederne. Vi fik oplyst, at de var blevet "lokket over til DSB med frække magasiner", og i forgårs kom så første resultat af denne noget usædvanlige headhunting: en pressemeddelelse fra DSB som ordret lyder:

"DSB's busser og tog kommer, som alle ved, sjældent til tiden - vi har nu rådet bod på dette ved endnu en gang at forhøje vores billettakster. Desuden har vi en forklaring parat. I løbet af de sidste fem år er der sket et drastisk fald i antallet af afrikanske landbrugsdyr. I de rigere lande er faldet sket fordi landbrugsmaskiner fra Vesten i stigende grad vinder indpas. I de fattige lande skyldes faldet at dyrene i højere grad end før er begyndt at anvende prævention. Denne pludselige ændring har gjort vore chauffører utrygge, og vi oplever derfor en høj grad af fravær. Desuden er mange af vore ruteplanlæggere blevet ansat som tilrettelæggere på TvDanmark, så vi mangler folk. Vi opfordrer alle, uanset race/køn eller etniske tilhørsforhold til at søge jobbene - bare de har store patter."

Kan man være andet end bare en lille smule stolt af sine drenge?


Naboens frække datter ville have smæk
Lørdag 24. marts,
af Erik, øusen langturschauffør


EN MORGEN, mens jeg sad og læste i et anerkendt tidsskrift at 25% af ozonlaget er forsvundet i regionerne over Arktis, ringede det pludselig på døren. Udenfor stod naboens datter, nøgen. "Det er ikke endeligt fastslået, om det skyldes drivhusgasser eller ej", sagde hun og gav sig til at gramse på mig. Jeg smed tøjet og kastede hende hen på køkkenbordet så hendes hoved var lige ved at ramme det køleskab der anses for at være én af de store syndere hvad angår drivhusgasser. "Ikke nødvendigvis" gispede jeg, mens mine ivrige fingre befølte hendes legeme, "Måske kan det hele skyldes solen og dens indvirken på jordens klima - CO
2-spørgsmålet er stadig åbent." "Din lille gris", fnes hun, mens hun ivrigt behandlede mit hyppejern, "CO2-udledning og Ozonlagets forsvinding er to helt forskellige spørgsmål, som intet har med hinanden at gøre!"
   "Og dog!", skreg min kone, som netop var kommet ind. "Der er belæg for at tro, at der i disse år sker helt usædvanlige ting i solens overflade - og vi kan måle, at det er de mest drastiske ændringer i 5000 år!" I næste nu var hun nøgen og kastede sig ind i vores elskovsleg. "Giv mig otte skønne orgasmer og bare den mindste antydning af bevis for, at menneskeheden er skyld i klimaforandringerne på jorden!", gispede jeg mens jeg hyppede som en struds. "Jorden er en selv-justerende organisme, der kommer alle ændringer i møde!" "Din imperialist!", skreg naboens datter, mens væskerne sprinklede fra hende, "Det er det, amerikanerne siger! Lyt dog til de tyske videnskabsmænd, der er kommet frem til helt andre resultater!" "Det er ikke ozonlaget, der bliver mindre, men jorden, der bliver større!", skreg min kone, mens hun tampede løs på naboens datter med en spatel.

Vi faldt sammen i en bunke. Senere hyppede vi hele natten og ozonlaget forsvandt over Langeland. Men det er en anden historie!



Pyramidernes gåde løst -
det var helt vildt let!

Lørdag 24. marts,
af Snobrød


HER PÅ REDAKTIONEN har vi længe haft lyst til at pille pyramiderne i Gaza fra hinanden. I onsdags gav den ægyptiske regering endelig grønt lys, og vi pillede hurtigt lortet
ned. Her er hvad vi fandt:
  I toppen: Kød, æg og fløde
  I midten: Ost, mælk, pasta og kong Kheops gravkammer
  I bunden: Grønsager, gryn, fisk.

Spis lidt fra toppen, mere fra midten og meget fra bunden. Bon appetite!



Spar penge med Mozart - Shubidua er stadigvæk federe
Fredag 23. marts,
af Elron


I SIDSTE UGE foretog vi her på redaktionen et spændende eksperiment. Vi sendte to kunder gennem Aldi. De skulle købe nøjagtigt det samme:
   1) Brune pølser i glas. 15 kroner.
   2) Grønsags-konserves fra Østtyskland. 10 kroner.
   3) Jydefedt. 3 kroner.
   4) Maoam. 15 kroner.

Den ene kunde hørte Mozart i sin walkman. Han kom af med 43 kroner.
Den anden hørte Shubidua. Han kom af med 2.800 kroner og fik en livstruende leversygdom. Men Shubidua er alligevel bedst.

I ØVRIGT vil der senere på året blive foretaget forsøg hvor kunder i Aldi accelereres til de bevæger sig med lysets hast. De vil så støde voldsomt sammen med andre kunder i både have- og frugt-og-grønt afdelingen. Dansk Supermarked forudsiger at der ved sammenstødet vil dannes helt nye, ukendte typer lørdagshandlende. "Vi regner med at miste næsten alle vore kunder", siger en meget optimistisk direktør.


Rumhunden Leika:
'Det gjorde ikke spor nas'

Fredag 23. marts,
af Theoden


POSTDANMARK ER IKKE hvad de har været. For 45 år siden sendte vi en medarbejder afsted for at interviewe den netop tilbagevendte rumhund Leika, men vi hørte aldrig fra ham. I går kom så en kassette afsendt fra Novgorod. Postbuddet forklarede, at han desværre ikke havde kunnet komme med posten før, da "det havde været glat."


Vi afspillede båndet der lød således:

M: - Leika. De er nu netop vendt tilbage fra Deres første rumrejse. Hvordan var det deroppe?
L:  - Det gjorde ikke spor nas. Leve kammerat Bresjnev.
M: - Fik De set alle hunde-stjernerne ? Og snust til dem?
L:  - Verdensrevolutionen vil komme. Leve kammerat Bresjnev.
M: - Leika - havde De også den der røde knap på maven, før De tog afsted?
L:  - Den røde hær vil knuse imperialismen. Leve kammerat Bresjnev.
M: - Leika. Jeg elsker Dem. De må komme med mig, og vi vil leve i elskovstag for evigt.
L:  - Proletariatet vil tilegne sig produktionsmidlerne. Leve kammerat Bresjnev.
M: - Kys mig å virile hund.
L:  - Leve kammerat Brejsnev. Okay så, lad os tage til Omsk og hyppe.
M: - Omsk ? Er der ikke dér, Otto Duborg ligger?


Richard Attenborough laver
dokumentar om Biker-Jens

Torsdag 22. marts,
af Eoden


Det er med stor glæde at vi her på redaktionen har modtaget nyheden om at verden nu tager hævn på Biker-Jens: Efter alle hans programmer og rejser rundt i den, vil vi i den kommende tid se en række udsendelser hvor anerkendte forskere og natureksperter rejser rundt og udforsker Biker-Jens. Den første hedder "Biker Jens - Armhule til Armhule" og kommer til at bestå af 14 afsnit, hvori den engelske Sir Richard Attenborough vil krydse bikerens legeme og forklare os alle de ting, vi aldrig har forstået. 
Følgende spørgsmål vil undervejs blive besvaret:

1) Hvorfor ligner Biker-Jens en tube tandpasta ?
2) Hvad synes Biker Jens om Klamme Erik ? og:
3) Havde Jill virkeligt dildoer med i Big Brother, eller var det bare en historie ?

Soundtracket vil blive udgivet på spolebånd. Eller hulkort, hvis I plager.



Nyt tiltag fra tobaksindustrien -
sandheden sejrer

Torsdag 22. marts,
af Saruman


I DISSE DAGE forsvarer tobaksindustrien sig med næb og kløer mod beskyldninger om, at rygning skulle kunne være farligt.

"Det er en lodret løgn", siger formanden for House of Prince, Henrik Ellemann-Jensen. "En Grøn Cecil, hedder f.eks. Grøn Cecil fordi den er spækket med grønsager. Prøv at åbne den, og du vil se at den ligner en agurk indvendigt. Fyldt med vitaminer."
"I mener ikke, at der er forbindelse mellem rygning og lungekræft ?"
"Måske er der, jo, men der er jo også forbindelse mellem København og Esbjerg. Det betyder jo ikke, at man kommer fra København, bare fordi man kommer fra Esbjerg. Desuden bestemmer folk jo selv, om de vil have kræft. Der kommer en lille nisse og spørger om det er i orden, og så kan de jo bare svare nej."
"Er du sikker på det ?"
"Det viser alle undersøgelser."
"Hvad med passiv rygning ?"
"Er du klar over, hvor mange mennesker der hvert år dør af passiv fedme? Hvis du sidder i toget sammen med én der spiser flæskesvær, tager du 16-18 kilo på. Det er bevist. Men det taler ingen om. Næh nej."
"Jeres nye fremstød heller ren luft-fri søndag?"
"Ja altså, planen er at alle rygere skal gå ud i gaderne og ind i andre menneskers stuer mens de pulser og babber som besatte. Det er HMS Dronningens idé. Hun kan ryge frit nu, hvor hun ikke længere er nødt til at holde det skjult for sin moder."
"Jeg har lige talt med Dronningen, og hun kender ikke noget til planen."
"Alle vore undersøgelser viser det modsatte."
"Så undskylder jeg."


Kendt dansk forsker: Kastrup kan gå i udbrud når som helst - og Eddie Skoller

Tirsdag 20. marts,
af Elron


FØRST KOM skovbrandene på Nørrebro. Så gik Peblingesøen over sine bredder.
Nu mener Kastrup-forskeren Uffe hin Spage, at et udbrud af Kastrup står lige for døren.
"Vi har målt en øget seismisk aktivitet i området lige omkring Netto. Det kan skyldes to ting: enten en gnaverfamilie, vi simpelthen har overset eller - ja jeg tør næsten ikke sige det - et nyt udbrud mage til det vi så sidste år."
"Vil et evt. udbrud have konsekvenser for områdets beboere?"
"Nej. Ikke det ringeste. Det er i og for sig det skræmmende ved det hele."
"Hvad er det så vi skal frygte?"
"At Eddie Skoller begynder at spille igen. Glem ikke hvordan det gik, da han spillede i Pompei og Herculanum. Det gjorde nas."
"Har I kunnet mærke øget aktivitet omkring Eddie ?"
"Nej. Voksende karse giver større udslag. Det kunne skyldes Sissel Kjyrkjebye."
"Det udtales: Chy-rche-bye. Og Sissel er stumt."
"Tusind tak. Nu kan jeg sove trygt igen. Du er en kammerat."


Oliefund i Rødovrecentret
Tirsdag 20. marts,
af Shelob


HER PÅ REDAKTIONEN har vi lavet grundig research, og vi er kommet frem til at verden er et mærkeligt sted.
Efter syv års konstante boringer efter olie i Bilka i Hundige, fandt en kunde i "Sko-Ringen" i sidste uge pludselig et kæmpemæssigt oliefelt midt i Rødovrecentret. "Jeg stod og prøvede et par British Knights da det pludselig gik op for mig, at jeg stod i olie til anklerne. Det var en underlig oplevelse," fortæller Bent. "Jeg gik op og spurgte assistenten, hvad det var for noget med alt det olie, men hun sagde blot, at hun ikke vidste, hvad jeg talte om."
   Det viste sig senere, at butikspersonalet i dén grad havde vænnet sig til olien i butikken, at de simpelthen ikke længere bemærkede den.
"Vi undrede os godt nok over, at ingen af vores medarbejdere levede mere end 8-10 dage", fortæller Hanne Eriksen. "Men det gik aldrig op for os, at det måske skyldtes det sorte stads." I næste uge flyves en boreplatform ind fra Brasilien. Den skal stå ved siden af børneskoene.


Amin Jensen: Jeg er i hvert fald
sjovere end kisel

Tirsdag 20. marts,
af Smeagol


I ONSDAGS skete det så endelig: Længe har forskere hævdet, at kisel er sjovere end Amin Jensen der overraskende har hævdet det modsatte. Vi talte med ham før konkurrencen. "Jeg så Kisel i Cirkusbygningen sidste år," sagde en aggressiv Amin. "Jeg lo 18 gange. Bare jeg ser mig selv i spejlet ler jeg 20."
"Ja. Men hvad med andre folk?"
"De synes også at jeg er skæg."
"Tror du ikke kun at de griner fordi de er bange for dig ?"
"Jo. Og hvad så? Din røvbanan! Jeg smadrer dig!"
"Øhh.. hæ hææ hæ.. du er vel nok…skææg."
"Dér kan du bare se."

AMIN TABTE i øvrigt kampen 112-9. I fremtiden vil det blive kisel, der overtager rollen som vært i Hit med Melodien. Hver søndag vil nye stenarter synge med på gamle slagere. Faste deltagere på holdene er granit og rhombe-porfyr. Sigurd Barrett vil i starten af hver udsendelse blive slået ihjel med stenøkser. Der er linet op en succes på størrelse med Finn og Jette's "Granit & fis"-forestilling.


Nye Ebolaudbrud:
læger siger 'Hold vejret' 

Mandag 19. marts,
af Bilbo


DET ER MEGET simpelt: Ebola smitter gennem luftvejene, så hvis man ruller sig ind i madfilm og så ellers bare undgå vejrtrækning (herunder rygning), kan man ikke blive smittet.
"Det er næsten for nemt", siger læge Orla Petersen. "Vi gider ikke bruge tid på denne epidemi mere. Der er andre problemer. Folk der falder på deres stylter, f.eks."
"Men det smitter jo ikke?"
"Jo. Hvis de står tæt på hinanden."
"Men er det ikke jeres ansvar som læger at -"
"Hør nu her. Ebola rammer kun folk, hvis navne begynder med F,M,J,K og H. Det er bevist. Nåh ja og så MGW. Det er alt."
"Nu hedder jeg tilfældigvis Mgwabe Jensen."
"Gå hjem og tag en panodil og se TvDanmark. Det løser alt."
"Tusind tak. Og undskyld. Jeg fortjener i sandhed at få en finger." 
"Den får du hér!"


Testamenterer sine organer til svin
Mandag 19. marts,
af Pippin


FORKVINDEN FOR 'Dansk-Svinsk Venskabsforening', Ulla Frantzen, har netop skrevet under på at hendes organer efter hendes død vil blive implanteret i - grise.
"De har efterhånden givet os så mange organer", sagde Ulla F. til os. "Nu er det tid til, at vi begynder at give tilbage."
"Du ligger især vægt på, at din næse, dine ører og din hud vil blive anvendt. Hvorfor?"
"Tjah. Jeg er nu engang så glad for svin."
"Er du ikke bange for, at svinene vil begynde at spekulere i det og evt. slagte dig før tid?"
"Nej. Det skal de have lov til, de kære kræ."
"Da du ankom til redaktionen bemærkede jeg to grise i sort jakkesæt og solbriller, der skyggede dig."
"Åh. De søde dyr."
"Én af dem bar et tjekkoslovakisk automatvåben."
"Der kan du bare se. De skulle nok bare ud og sælge lodsedler."
"Nåh ja. Selvfølgelig."

 



Redaktionen gør opmærksom på, at disse artikler er skrevet af fagfolk og ikke bør læses hjemme. Søg omgående lægehjælp, hvis du får dem i øjnene. Antænd dem kun én gang, og bevæg dig mindst 20 meter væk. Og klap så i.


Gjorde det nas? esben & sune