Til side 1

- vejen og sandheden

Til dagens 10 bud              Få datoen på dommedag              Til dagenssalme


Alexanderband kan nu med stolthed præsentere en ny religion,som har alt det, de andre mangler.

Hen-ning er vejen til indre fred.
Hen-ning er det gode lys og den sande lære.
Hen-nings er magten og æren og alt det der

(1. Jumbobog 9:12).


I Hen-ning-kulten hænger vi os ikke så meget i religiøse forskrifter og dogmer.
Det handler mest om bare at æde og fordøje. Hen-ning er din maves Gud.
Hen-ning tænker på dine tarme. Selv vegetarerne elskes af Hen-ning
– det er deres vaner, han hader

(Kuponmarked 6/89 7:9).

En religion for vor tid.
Følg Hen-ning, og du vil blive et både glad og godt og sært menneske.
Hen-ning er vejen til spirituel og åndelig indsigt.
Helvede
Helvede
Hvis de forlader løgenes og løgnens vej og slår ind på kødets, er der håb for dem.
I Hen-ning-kulten forestiller vi os helvede som et sted med svovl og grønsager
og himlen som et sted med sol og marker og friture.
Så hvis du vil i Hen-ning-Himlen kan du ligeså godt forberede dig ved at svælge i kød.
Hen-Ning
Hen-Ning
HEN-NING, vores spirituelle og kødelige leder
blev som atten-årig fundet i en kurv på gudenåen.
Han lå i den og spiste flæsk og ville ikke sige, hvem han var

(citater fra formand Mao 4:13).

Kort efter steg han op på Himmelbjerget og kom ned med de ti bud,
som du vil kunne finde "link" til øverst på siden, og som du må
holde dig opdateret med, da de skifter ret ofte.
HEN-NING gik herefter ind på McDonalds, hvor han blev i 40 dage,
konstant ædende happy meals. Djævelen kom i skikkelse af Ejnar Hultesøm
og fristede ham ved at sige, at han skulle lade være med
at spise så meget og tænke på sin vægt, men Hen-ning var da ligeglad
og svarede med de siden berømte ord: "Gud vil jeg da røv."

(Bravo 5/83 14:25)

De 12 disciple + Hasse & Erik (tv.)
De 12 disciple + Hasse & Erik (tv.)
HEN-NING første disciple hed Niller, Olle, Psyko-peter,
Ku Klux Klaus, Limahl, Allan Mortensen, Afdøde onkel Bent,
Ela Stich, Tabisha og Tyrone Hultesøm, Moster Emma, Dr. Birger,
i alt 12 disciple svarende til Kraglund Moses oprindelige 12 stammer.
HEN-NING vidste fra starten af, at Afdøde onkel Bent ville vende sig mod ham
og forråde ham, så derfor sørgede han tidligt for at slå ham ihjel

(De Fem i knibe 6:12).

Mirakler
De store Mirakler
Når vi i HEN-NING-kulten indtager vores nadver, er det Bents blod og kød,
som vi svælger i. Alt sammen på McDonalds eller Chicken og Burger.
HEN-NING har gennem tiderne lavet mange mirakler, f.eks. har han lappet
en cykel, som flere mente var ulappelig. Han har også på én dag indtaget
4.3 kilo maoam, hvilket må siges at være utroligt

(færø-rapporten 12:9).

De døve ser og de blinde hører, når de ser Hen-ning, som da også engang har
tryllet en kanin op af en hat. Han kan også rive sin tommeltot af
og sætte den på igen. I skulle bare se det.
For nyligt har han flyttet hele Jorden 2 milimeter til venstre.
Han kan bare det der.
En legende om HEN-NING fortæller, at han kom til et bryllup, hvor han i løbet
af to timer tryllede alt øllet om til tis

(Den store Pocahontas-bog 13:9).

Utroligt ikke ? En anden legende fortæller om grill-bar-udrensningen,
hvor den rasende Hen-Ning drev alle grønsagerne ud fra en Burger King.
Før billede af Niller
Før billede af Niller
HEN-NING-kulten har også to martyrer, Niller, som på vej til et møde
på Grill 22 gik ud foran en bus og hamret i smadder,
og Olle, som lænkede sig til noget BSE-befængt kød, der skulle destrueres.
I Hen-ning-kulten lægger vi vægt på sammenhængen mellem at tilbede og tilberede.
Vi tilbeder kødet ved at tilberede det og vice versa.
Alt sammen til Hen-nings tilfredshed og velbehag.
Vil du vide mere ?