DEN KONTROVERSIELLE SORTE LEGOKLODS PÅ AKROPOLIS

Hvor tit har du ikke været ude for at stå på Akropolis en lørdag nat, pissefuld, kanon-søvnig og vente på en bus der bare ikke kommer? Dette tog Hovedstadens Trafikråd år 336 f.Kr. konsekvensen af og opførte det kontroversielle HT-tempel på Akropolis.

Først da bygningen VAR opført fandt de ud af, at de havde slået forkert op i telefonbogen, og i stedet for at ringe til en arkitekt havde ringet til et amatørteater. Men hvad, den slags kan jo smutte. I dag står HT-bygningen på Akropolis som Mælkebøtte-Teaterets største bedrift (næst efter opførelsen af Niebelungens Ring med sokkedukker i sommeren 1999).

Hver dag rumler busserne ind gennem den efterhånden fuldstændigt pulveriserede Parthenon-frise, og ventende folk tisser på de doriske søjler. Lige som det skal være. Hovedstadens Trafikråd planlægger i mellemtiden at føre Metroen op i numsen på Venus fra Milo, for at gøre svineriet perfekt. Generaldrektør Svend Jensen påstår, at der er mange pendlere der hver dag må tage denne vej, og at de indtil nu har været skammeligt overset.

HITLERS SIDSTE STORLADNE BYGNINGSVÆRK

I 1944, da de allierede nærmede sig Nazi-tysklands grænser, beordrede Hitler at en sidste, imponerende fæstning skulle bygges i de østrigske alper: den uindtagelige hoppeborg der fik navnet "Affenburg". Det var førerens udtrykkelige vilje, at et grusomt smilende abe-ansigt skulle møde enhver angriber, deraf navnet.

Hitler så aldrig selv Affenburg, men i april 1945 søgte henimod 200 højstående nazi-topfolk skjul i hoppeborgen for de fremrykkende amerikanske og engelske tropper. Desværre havde de overset borgens så at sige eneste svaghed - den kunne forholdsvis let punkteres med en nål.

I den efterfølgende kolde krig blev der eksperimenteret meget med hoppeborge, som eksempel kan nævnes den russiske Stalin-forsvarslinje af kæmpeborge, der skulle beskytte Sovjetunionen mod et amerikansk angreb, men som desværre blæste bort i 1949.




6.000 KM MUR AF PØLSEVOGNE HOLDT MONGOLERNE I SKAK

Det var den kinesiske kejser Rasmus, der i år 1200 fandt ud af, at de mongolske horder kun kunne stoppes på Ún måde: med et massivt og endeløst udbud af krassere. Først forsøgte han at opføre kina-griller overalt i landet, men ingen steder kunne man modstå det mongolske krasser-pres, så til sidst tog han konsekvensen og lod opføre en 6.000 kilometer lang mur af pølsevogne, hvor 12 millioner kinesere skulle stå parat 24 timer i døgnet til at høvle krassere ud med ufattelig fart, og cocio med, hvis mongolerne skulle vise sig.

Djengis Khan, den store mongolske trucker, der efter sigende kunne spise 6.000 krassere i timen, angreb i år 1211 den kinesise pølsevognsmur med en umådelig glubsk appetit og guffede krasser og wienerpølse i sig 4 måneder i træk. Men muren holdt stand. Khan skulle efter sigende have sagt: "Nu tager jeg til Otto Duborg" og aldrig have vist sig igen.

I dag står muren der, ulig Berlin-pølsevognsmuren, stadigvæk, og enhver kan komme og få 15.000 krassere, hvis det skulle være.

Det skal det dog ikke.


Alexanderband